Japansk design hos Studio Hafnia
Japansk design handler om at gøre få ting rigtig godt. Rene former, naturlige materialer og en glasur eller et stof, der bliver smukkere af at blive brugt. Det er den tanke, vi samler på her: et udvalg af japansk keramik, tekstiler, lamper og små objekter, som vi selv har fundet frem hos værksteder og leverandører i Japan.
Netop derfor fungerer japansk design så godt sammen med nordisk indretning. Begge dele bygger på enkelhed, håndværk og ting, der er lavet til at holde – og det er præcis dét møde, mange kender som japandi.
Japansk keramik
Kernen i udvalget er japansk keramik – tallerkener, fade, skåle, krus og kopper og lågkrukker. Meget af det kommer fra Mino-området, Japans største keramikregion, hvor stentøj og porcelæn er blevet brændt i over 400 år. Små forskelle i glasur og form er ikke fejl, men det, der gør hver enkelt ting til sin egen.
Fra det ikoniske 1616/arita Japan til det stablede porcelæn fra Chips Japan, som vi er eneforhandler af i Danmark. Alt keramik er fødevaregodkendt og lavet til at blive brugt hver dag.
Japanske tekstiler – noren og furoshiki
Tekstiler har altid haft en dobbeltrolle i japanske hjem: de deler rummet op og pynter samtidig. Vores japanske vægtæpper er håndtrykte noren i hamp og bomuld og leveres med ophæng i træ. Furoshiki er de firkantede indpakningsklæder, der lige så godt kan hænge på væggen, bruges som gaveindpakning eller bindes til en taske.
Rispapirlamper og japansk belysning
Rispapirlampen er et af de tydeligste japanske designikoner. Washi-papiret spreder lyset blødt og varmt i stedet for at kaste det skarpt ud i rummet. Vi fører blandt andet Shigeru Uchidas Paper Moon-serie og Daisaku Chous Andon-lamper fra Asano – familieværkstedet i Gifu, hvor lamperne er foldet og samlet i hånden, og som vi er eneforhandler af i Danmark. Se dem sammen med resten af vores designlamper.
Matcha og teritualer
Til den japanske teceremoni – eller bare til en rolig morgen – har vi matcha-tilbehør: matchaskåle, chasen-piskeris i bambus, chashaku-teskeer og holdere. Og spisepindeholdere, der gør bordet færdigt.
Objekter med historie
De vintage kokeshi-dukker er drejet i træ og håndmalet, oprindeligt lavet som legetøj i det nordlige Japan. Koi koinobori-fiskene i washi-papir hænges traditionelt op om foråret og står for styrke og udholdenhed. Og bambusvifterne er lige dele redskab og vægkunst.
Ofte stillede spørgsmål
Er den japanske keramik fødevaregodkendt?
Ja. Al keramik i udvalget er fødevaregodkendt og testet til daglig brug med mad og drikke.
Tåler det opvaskemaskine?
De fleste ting gør, men det står altid på den enkelte produktside – håndmalede og uglaserede dele bør vaskes i hånden.
Hvorfor er to ens varer ikke helt ens?
Fordi de er lavet i hånden. Variationer i glasur, farve og form følger med håndværket og er en del af udtrykket.
Kan jeg se tingene fysisk?
Ja. Du er velkommen i vores showroom på Frederiksberg i København, hvor du kan se glasurerne i dagslys og mærke materialerne.
Se også hele vores keramikudvalg og vægdekoration.