Retur

1. Fortrydelsesret

Hos Studio Hafnia har du, i overensstemmelse med dansk lovgivning, ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage fra den dag, du modtager varen.

Ved køb via webshoppen gælder fortrydelsesretten også ved valg af lokal afhentning i vores showroom.

Bemærk: Fortrydelsesretten gælder IKKE for bestillingsvarer – dvs. varer, der produceres eller fremskaffes specifikt til dig på bestilling (fx møbler, der først sættes i produktion eller bestilles hjem hos leverandøren efter din ordre). Ønsker du at fortryde dit køb, skal du give os tydelig besked inden fristens udløb ved at sende en mail til info@studiohafnia.dk med dit ordrenummer.

Bemærk: Du kan ikke fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af pakken eller undlade at hente den i pakkeshop.

Kravene til varens stand ved returnering fremgår af afsnit 4 “Varens stand og krav ved returnering”.

Køb i showroom på Frederiksberg
Køb foretaget direkte i vores fysiske showroom på Frederiksberg er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og vi tilbyder derfor ikke refundering.

Du har dog mulighed for at bytte til en anden vare eller få udstedt et tilgodebevis, forudsat at varen returneres i samme stand som ved købet og inden for 14 dage fra købsdato.

Tilgodebeviset er gyldigt i 24 måneder fra udstedelsesdatoen og kan anvendes i både showroom og webshop.

2. Bytte til en anden vare eller tilgodebevis

Hvis du ønsker at bytte en vare til en anden, kan du nemt gøre det via vores portal.

I returportalen registrerer du, hvad du sender retur, og hvilken vare du ønsker i stedet – eller om du ønsker at få udstedt et tilgodebevis.

Ved ombytning sender vi den nye vare, så snart den returnerede vare er modtaget og godkendt på vores lager.

Hvis du vælger et tilgodebevis, udstedes dette elektronisk og sendes til den e-mailadresse, der er knyttet til ordren.

3. Gavekøb

Hvis du skal give en vare i gave, og gaven først gives efter de 14 dage er udløbet, kan vi i visse tilfælde tilbyde en forlænget returfrist. Kontakt os inden købet for at aftale dette, og skriv aftalen i bemærkningsfeltet, når du gennemfører ordren.

4. Varens stand og krav ved returnering

For at vi kan acceptere din retur og refundere beløbet, skal varen være i samme stand, som da du modtog den:

  • Ubrugt og uden tegn på slid.
  • Original emballage, mærker og tags skal være intakte og påsat.
  • Emballagen betragtes som en del af varen og er afgørende for, at vi kan sælge den videre som ny.

Hvis varen er brugt, beskadiget, mangler emballage eller ikke er pakket forsvarligt, forbeholder vi os retten til at foretage et fradrag svarende til værdiforringelsen – eller i visse tilfælde at afvise returneringen helt.

5. Sådan returnerer du

Du kan returnere en vare ved at sende en mail til info@studiohafnia.dk med dit navn, ordrenummer og oplysninger om, hvilke varer du ønsker at returnere.

Send varen senest 14 dage efter, at du har givet os besked om returnering. Vi modtager kun returvarer, der er afsendt inden for fristen.

Pak varen forsvarligt i den originale emballage med ekstra beskyttelse under transport. Vedlæg en kopi af ordrebekræftelsen eller en seddel med ordrenummer.

Returneringsadresse:

DIGITALIS Logistic
Att: Studio Hafnia
Rugvænget 22 - port 2 (lager / varemodtagelse)
8500 Grenaa

Det er vigtigt, at du tydeligt på pakken angiver, at den er til Studio Hafnia, samt hvilket ordrenummer og navn ordren vedrører, da vi benytter et eksternt lagerhotel.

Varer skal sendes direkte til ovenstående returadresse og kan ikke sendes pr. efterkrav, til pakkeshop, udleveringssted, posthus eller lignende – og pakken kan ikke blot afleveres på adressen.

Bemærk: DAO leverer ikke til erhvervsadresser. Det er dit ansvar, at pakken leveres korrekt. Returnerede varer, der leveres til pakkeshop, vil ikke blive afhentet af Studio Hafnia, men returneres til kunden for egen regning.

6. Returomkostninger

Du betaler selv portoen for at returnere varen, ligesom du bærer ansvaret for pakken, indtil vi modtager den.

Vi anbefaler sporet og forsikret forsendelse, og at varen pakkes meget forsvarligt. Vi kan ikke kompensere for returnerede pakker, der bliver beskadiget eller går tabt under returtransporten.

7. Ikke-afhentede eller afviste pakker

Hvis du nægter modtagelse af pakken eller undlader at hente den i pakkeshop, betaler du et gebyr på 49 kr. for at dække de omkostninger, vi bliver opkrævet af GLS.

Hvis pakken skal sendes igen, dækker du selv fragtomkostningen (49 kr.). Du kan betale for ny forsendelse via dette link.

Bemærk: Nægtet modtagelse eller undladelse af afhentning betragtes ikke som udnyttelse af fortrydelsesretten. For at benytte fortrydelsesretten skal du følge vores returprocedure som beskrevet ovenfor.

8. Tilbagebetaling

Når vi har modtaget din returpakke, behandler vi den hurtigst muligt. Hvis varen opfylder betingelserne for retur, refunderer vi købsbeløbet til samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet – medmindre du ønsker et tilgodebevis i stedet.

Vi bestræber os på at behandle refusionen inden for 3–5 hverdage efter, at varen er modtaget på vores lager. Bemærk, at din bank eller kortudsteder kan bruge længere tid på at gennemføre selve overførslen.

For at vi kan behandle din retur hurtigt, anbefaler vi, at du tydeligt anfører dit ordrenummer på eller i pakken.

Hvis de returnerede varer ikke opfylder vores returkrav, forbeholder vi os retten til at afvise eller reducere refusionen.

9. Gavekort og tilgodebeviser

Gavekort og tilgodebeviser fra Studio Hafnia kan bruges som betaling i webshoppen. De kan ikke ombyttes til kontanter – hverken helt eller delvist – og refunderes ikke, hvis de ikke bruges.

I overensstemmelse med dansk lovgivning er der ingen fortrydelsesret på gavekort eller tilgodebeviser, når købet er gennemført.

Vi anbefaler, at du bruger gavekort og tilgodebeviser inden udløbsdatoen, som altid fremgår tydeligt ved udstedelsen.