Sabre Paris -  STUDIO HAFNIA

Sabre Paris

Fransk bestik med et legende og farverigt udtryk. Klassiske former, der får et mere personligt og moderne twist

Sabre Paris – nyt klassisk

Sabre Paris er et fransk bestikbrand, grundlagt i 1993 af designeren Francis Gelb og hans kone Pascal Gelb.

Francis Gelb siger selv, er han nærmest født med en sølvske i munden. Han kommer fra en familie af guldsmede, og er vokset tæt op på håndværket omkring borddækning, materialer og detaljer. Det er den baggrund, der har formet hans tilgang til design – hvor funktion og æstetik altid hænger sammen.

Sammen ønskede Francis og Pascal Gelb at gentænke det klassiske franske bestik. Ikke ved at fjerne traditionen, men ved at give den et mere legende og nutidigt udtryk, hvor farver og materialer får lov at fylde mere.

Fransk bordtradition

Fransk bordtradition er kendetegnet ved en særlig opmærksomhed på ritual, form og detalje omkring måltidet. Bordet er ikke kun et praktisk sted at spise, men en ramme for samvær, samtale og æstetisk nydelse.

Der er ofte en tydelig struktur i borddækningen – fra placering af bestik og glas til serveringens rækkefølge – hvor hver del har sin faste plads og funktion. Samtidig spiller materialer og kvalitet en central rolle, hvor porcelæn, glas og metal indgår i en afstemt helhed.

Traditionen trækker tråde tilbage til 1700-tallets franske overklasse, hvor elegance og raffinement satte standarden for bordets æstetik. I bestik er især metallet bærende – både i funktion og udtryk. Det giver tyngde i hånden og en fornemmelse af præcision i brugen, samtidig med at overfladen kan variere fra blank til mere mat og farvet, alt efter udtryk og tradition.

Mere end 'bare' bestik 

Sabre Paris producerer bestik af meget høj kvalitet. Kendetegnede for Sabre Paris er deres moderne, klassiske – og ikke mindste velkendte franske designs, der med god grund er elsket over hele verden.

Bestiksættet fra Sabre Paris består af en gaffel, kniv, spiseske og teske. Bestikket kommer i flere udvalgte, smukke farver, som man med fordel kan blande og sammensætte på kryds og tværs for at skabe en unik og legende personlig borddækning.

Hos Studio Hafnia har vi ikke kun Sabre Paris' bestik. Du finder også deres smukke tærteknive, salat og serveringsbestik samt elegante smørknive.

Se udvalget af Sabre Paris hos Studio Hafnia her.