Owl-Vase-_After-Midnight_-Lille-_-Lysebla-_-Marni-x-Serax-Serax-1377067257.webp

Serax

Serax - belgisk design med kunstnerisk kant, der kombinerer moderne æstetik og godt håndværk i samarbejde med internationale designere.

Om Serax

Serax blev grundlagt i 1986 af brødrene Serge og Axel Van Den Bossche. Det, der begyndte som en familievirksomhed, er i dag vokset til et internationalt kreativt univers. Efter næsten 40 år har Axel Van Den Bossche givet stafetten videre til Tim Kamanayo, som nu står i spidsen for Serax og brandets fortsatte udvikling.

Fra hovedkontoret i Antwerpen udvikles Serax' kollektioner i tæt samarbejde med deres team, internationale designere og dygtige håndværkere fra hele verden. Sammen skaber de moderne design med et stærkt fokus på kvalitet, æstetik og funktionalitet.

Selvom hver kollektion er unik i både udtryk og materialevalg, bygger alle Serax designs på de samme grundværdier, som er tilgængelighed, kvalitet og funktionalitet.

Håndværk og materialer i fokus

Hos Serax er innovation og kvalitet altid i centrum. Derfor spiller håndværket en afgørende rolle i udviklingen af hver eneste kollektion.

Serax arbejder tæt sammen med dygtige kunsthåndværkere, som udforsker mulighederne i klassiske materialer som sten, træ, metal, glas og ler. Med respekt for traditionelle teknikker og et moderne æstetisk blik skabes designs, hvor materialernes naturlige karakter får lov til at træde frem.

Serax hos Studio Hafnia

Hos Studio Hafnia har vi et nøje udvalgt sortiment fra Serax, hvor vi har samlet designs, der afspejler brandets unikke kombination af æstetik, funktionalitet og håndværk.

Udvalget rummer blandt andet de ikoniske Pawn-stole og sideborde i stentøj designet af Marie Michielssen, som har været en del af Serax’ in-house designteam i mere end 20 år og er kendt for sit karakteristiske formsprog. Derudover finder du de smukke duftlys og skulpturelle keramiske lysestager, designet af den portugisiske kunstner Bela Silva.