Fripon Filosof lampe i kobber over køkkenø

Fripon

Dansk design og godt håndværk med en helt særlig historie. Filosof lampen blev skabt af arkitekt Lars-Erik Ejlers i 1990 og er håndlavet i Danmark af dygtige håndværkere. I dag bringer Fripon den ikoniske pendel tilbage og viderefører fortællingen om den københavnske designklassiker.

Fripon - Filosof lampen

Fripon opstod i 2025 stiftet for at videreføre produktionen af den ikoniske Filosof lampe, efter aftale med Lars-Erik. Lampen er skabt i 1990 af den københavnske arkitekt Lars-Erik Ejlers (1948–2024), til restauranten Cap Horn i Nyhavn.

Arkitekten og designeren af Filosof lampen Lars-Erik Ejler

Lars-Erik Ejlers var ikke som de fleste arkitekter. Han kastede sig konstant over nye projekter inden for vidt forskellige områder. Han genåbnede bl.a. Restaurant Lumskebugten efter en periode med begyndende forfald, grundlagde bookingbureauet “GOOD MUSIC” og skabte utallige grafiske plakater og kunstværker. 

Hans mange idéer og projekter betød også, at Filosof lampen blev det eneste designobjekt, han nogensinde fuldt ud realiserede.

En Københavnsk designklassiker

Filosof lampen, skabt til Restaurant Cap Horn i Nyhavn, blev lanceret med det selvsikre slogan “A new classic sees the light of day” og er siden blevet en nærmest mytisk klassiker på grund af sin lange historie med en sjælden og meget personlig distribution. Lars-Erik Ejlers tog nemlig lampen med sig, hvor end han gik, fra baren på Hotel D’Angleterre til Holstein Bodega og gjorde Københavns natteliv til sit personlige showroom. At eje en Filosof lampe var at eje en del af en historie. Den blev ofte købt direkte af ham under et sent aftenbesøg på en af byens barer, hvilket gjorde lampen både sjælden og ikonisk.

Håndlavet dansk design

I dag fremstilles Filosof lampen af danske håndværkere ved hjælp af en traditionel metal spinning teknik. Det er en manuel proces, hvor hver enkelt lampe får den nødvendige opmærksomhed og omhu.

Lampen er en kompakt pendel med tre metalskærme og passer smukt over køkkenbordet, et mindre spisebord eller i et sofahjørne, hvor dens skulpturelle form får lov at træde frem.

Filosof lampen vender tilbage

I dag fås Filosof lampen i to udgaver. Den originale model kombinerer kobber og messing, mens en nyere version med nikkelbelagte skærme giver den klassiske pendel et køligt, sølvfarvet udtryk. Udforsk også mere dansk design, ikonisk belysning og tidløse designs hos Studio Hafnia.